| |
| Er alle priser inklusive
moms? |
| Ja,
alle priser på pokersiden er med moms (i modsætning til de øvrige
sider på web-stedet). |
| Hvordan bestiller
jeg? |
| Det er nemmest at benytte vores ordreformular. På grund af arbejdsbelastningen
har vi nogen gange vanskeligt ved at besvare telefonen, selvom vi naturligvis
gør vort bedste.
Fordelen ved at bestille med ordreformularen er,
at du får en bekræftelse fra os på, at vi har modtaget
din bestilling. Denne bekræftelse sendes ikke automatisk men skrives
af den af os, der læser din mail, og som ekspederer din ordre. Yderligere
oplysninger findes på siden med fragtoplysninger. |
| Jeg har modtaget
en efterkravsfaktura, skal jeg betale den? |
| Nej,
varer, som sendes pr. efterkrav betaler du på postkontoret, når
du henter din pakke. (Se mere nedenfor). |
| Hvorfor fandt jeg
en faktura, når jeg har bestilt pr. efterkrav? |
Også
selvom du betaler, når du afhenter din bestilling på postkontoret
eller ved levering af DHL sender vi dig en faktura af følgende grunde:
1. Den er dokumentation på din ordre og giver dig mulighed for at
kontrollere, at alt stemmer.
2. Den er en bekræftelse på, at dine varer er sendt.
3. På fakturaen får du kollinumret på din ordre.
4. Vi skal fakturere alt salg, uanset om den sker til firmaer eller til
privatpersoner. |
| Hvordan betaler
jeg med Visa, MasterCard eller EuroCard? |
| Nævn i ordreformularen, at du vil betale med kort. Oplysningerne er fortrolige, og vi gemmer dem ikke.
Kvittering for din kortbetaling sendes sammen med fakturaen og kollinummeret
samme dag som pakken afsendes fra vort lager. |
| Kan I e-maile mig
kollinumret på min ordre? |
| Normalt
ikke. I stedet får du kollinumret opgivet på fakturaen vi sender
til dig. Fakturaen med kollinumret postes til dig samme dag som din ordre
afsendes fra vort lager. |
| Hvor lang tid tager
det inden jeg får min ordre? |
Din bestilling afsendes fra vort lager inden for 2 - 5 arbejdsdage efter modtagelsen. I industriferien og ved nationale højtider kan det vare lidt længere. Derefter tager det postvæsenet 3-4 arbejdsdage at levere bestillingen til dit postkontor. Grunden til, at vi ikke kan sende hurtigere, er, at du som kunde har fuld valgfrihed til at bestille nøjagtigt hvad du vil. Det det medfører, at hver bestilling, især vore pakketilbud, skal have særlig megen tid og omhu. Hvis vi havde tilbudt "færdige pakker", hvor du ikke selv havde indflydelse på, hvad der skulle indgå, var det selvfølgelig gået hurtigere, - men hvor sjovt er det?
Leveringstider for varer med dit eget tryk eller design (jetoner, spillekort, bordfilt, spilleborde) afhænger i bund og grund af det bestilte antal, og bestillingen afgøres derfor individuelt og i samråd med dig som kunde.
|
| Hvad betyder ordet kasinokvalitet? |
For at et produkt kan mærkes som værende i kasinokvalitet, skal følgende kriterier være opfyldt: 1. Produktets kvalitet skal kontrolleres og overvåges med start i produktionsfasen. 2. Omfattende statistiske inspektionsprocedurer skal udføres med jævne mellemrum for at sikre, den højeste kvalitet. 3. Der skal udføres løbende opfølgninger for at sikre og fastholde produktets funktionsevne og kvalitet. 4. Produktet skal funktionstestes grundigt i et kasinomiljø, så det opfylder alle krav ved brug til kasinoformål. 5. Produktet skal kunne opfylde kasino- og spilleoperatørernes behov og krav til maksimal produktivitet ved bordet, og der sker en tilpasset produktudvikling.
Normalt kan et produkt i kasinokvalitet gøres personlig tilpasset eller brugerdefineres, så det opfylder kravene ved forskellige former for spil, spillestil og marketingaktiviteter. Kort sagt nyder et produkt i kasinokvalitet et dokumenteret, solidt ry for sin funktionsevne og en garanteret topkvalitet.
|
| Hvad gælder
for jetoner i ler (clay)? |
En retningslinje, som mange producenter (men desværre ikke alle forhandlere) forsøger at holde sig til, er følgende:
All Clay = ægte gammeldags ler uden nogen form for tilsætning. Vejer mellem 7 og 8 gram, nogen gange lidt mere afhængigt af stickers mm.
Clay = Indeholder ægte ler men består næsten altid også af andre materialer.
Clay Composite og ABS = Forskellige former for lersurrogat.
Der er kun få producenter tilbage, som laver ægte lerjetoner (all clay) af den gamle model. De, der findes, er desuden dyre, normalt mellem 10 og 15 kroner eller mere pr. stk., og de anvendes næsten udelukkende i kasinobranchen, hvor jetonerne helst ikke skal veje for meget. Dagens pokerjetoner fremstilles derimod oftest af forskellige kompositmaterialer (opskriften holdes hemmelig), hvoraf en del faktisk udviser stor lighed med de gamle lerjetoner og derfor ofte markedsføres som disse. Dette gør det naturligvis svært at afgøre, hvad der er hvad, og det er også grunden til, at der hersker forvirring (og i nogle tilfælde ren uvidenhed) blandt pokerspillere – især i Sverige, hvor diskussionen om lerjetoner er temmelig intensiv.
De traditionelle lerjetoner vejer fra godt 7 gram til godt 8 gram. De er desuden skrøbelige og kan simpelthen revne, hvis man taber dem på gulvet. Da mange pokerspillere foretrækker tunge jetoner findes ingen anden løsning end at anvende lerlignende kompositmaterialer (med eller uden metalindlæg) eller faktisk anvende rigtige lerjetoner men med en form for metal- eller møntindlæg for at forøge vægten. En anden metode er at blande bly- eller jernfilspåner og lignende i lermassen for øge vægten, men spørgsmålet er så, om det er "ægte" ler længere. Du kan kontrollere, om en påstået ægte lerjeton indeholder iblandede metalspåner, kan du sætte en lighter under den. Blypartiklerne smelter ret hurtigt under jetonen, og jernfilspånerne knitrer.
Vær dog opmærksom på, at ler ikke automatisk er synonymt med kvalitet. Det du kan lide ved en jetons karakter og lyd, er desuden højst personligt, og det vigtigste er, at du vælger en jeton, som netop du synes om. Det er trods alt dig, der skal spille med dem.
Med hensyn til snakken om ler henviser vi i øvrigt gerne til Clint Eastwoods bevingede ord: "Opinions are like assholes - everybody´s got one!" |
| Hvad skal en jeton
egentlig veje? |
| Standarden
i den internationale kasinobranche er 10-12 gram. I takt med at interessen
for poker i hjemmet stiger, er der imidlertid udviklet et ønske i
netop denne gruppe om at spille med tungere jetoner. Nogen egentlige kvalitetsårsager
hertil findes dog ikke. Formodentlig synes mange pokerspillere blot, at
det føles behageligt med lidt vægt i hånden.
Vægten er dog ikke noget mål på en spillejetons kvalitet. Lerjetoner kunne jo den gang veje mindre end 8 gram, uden at det gjorde dem bedre eller dårligere. |
| Hvordan plejer jeg
bedst min pokerfilt ? |
| Uldfilt
er oftest nemt at pleje og håndtere. Anvend en specialbørste til at rengøre fladen når det er nødvendigt.
Pletter fjernes med en fugtig klud. Tilsæt om nødvendigt en
smule flydende opvaskemiddel. Filt af mikrofibre (der også indeholder
55 % uld) rengøres på samme måde. Krøller kan
fjernes med et strygejern. Læg filtens overside nedad og placer et
viskestykke eller lignende mellem filten og strygejernet. Begynd på
meget lav varme og øg om nødvendigt varmen langsomt og forsigtigt. |
|
Med en såkaldt underdug mellem filten og spillebordet forlænges
pokerfiltens levetid betydeligt, og det giver desuden en bedre spilleflade. |
| Hvilken
garanti er der på de varer, jeg bestiller? |
| Alle
love og forordninger, som gælder for køb i en fysisk butik,
gælder også hos os. Du har altså samme rettigheder som
forbruger, når du handler hos os, som når du handler i en hvilken
som helst anden forretning. |
| Vi
garanterer kvaliteten på de varer, vi sender til dig. Hvis du alligevel
får et produkt, der ikke lever op til kvalitetsforventningerne, skal
du uden ophævelser reklamere til os. Kontakt os altså direkte,
hvis uheldet er ude, så hjælper vi dig. |
 |
| Savner
du et specielt produkt i vort sortiment? Har du kommentarer eller synspunkter
vedrørende vore hjemmeside eller vore tjenester? Så lad os
det vide. Vi tager med tak imod både forbedringsforslag og tips om
nye produkter. |
| Kontakt
os via e-mail
eller på fax 0046 33-25 90 37. Glem ikke at opgive navn og adresse
og gerne også dit telefonnummer. Tak på forhånd. |
|
|
|